Vores projekt er at sætte mere fokus på den vilde danske natur ved at skabe områder med forskellige naturbiotoper på Nørre Campus.
NordeaFonden støttede at der blev etableret fem biotoper af fire forskellige typer tilbage i 2015: strand, græsland, eng og skov. Med udgangspunkt i disse områder har vi i 2021 påbegyndt etableringen af flere områder rundt i universitetsparken samt udvidelse af de allerede eksisterende biotoper – alt sammen for at skabe bedre levevilkår for danske plante- og dyrearter og samtidig sprede viden omkring og fascination for Danmarks vilde natur.