Center for Bioresourcer på Teknologisk Institut rådgiver på området for bionedbrydelig og komposterbar plastik og har udviklet en protokol, som kan anvendes til test af virksomheders produkter og få et konkret svar på om et materiale er bionedbrydeligt. Metoden har eksempelvis været anvendt for Miljøstyrelsen til test af bionedbrydeligheden af haglskåle til jagt, da dette indgår i Regeringens handlingsplan for plastik.