Støtte til rejse og ophold i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.
Jeg skal i samarbejde med VedvarendeEnergi stå for 2 debatarrangementer søndag 19.juni i EnergiNets telt.
Det ene handler om Folkelig deltagelse i omstillingen til vedvarende energi – Skal de vedvarende energianlæg i fremtiden ejes af befolkningen bredt eller af store kommercielle selskaber og kapitalinvestorer. Vi er sikre på at mange mennesker gerne vil bidrage til en fremtid uden forurenende energiproduktion, men hvordan kan det ske?
Det andet om Fremtiden for solceller i Danmark. Hvad kan og skal der gøres ? Danmark er jo langt bagud på området. Her er en teknologi, som gør det muligt for almindelige forbrugere, kommuner, små virksomheder at blive en del af omstillingen til VE. Hvordan får vi politikerne til at fremme udviklingen i stedet for at blokere den?
Vi har inviteret repræsentanter for organisationer og politikere. Vi har også tilsagn fra Anders Ztorm , projekt entrepenøren , som fik hasteindkaldt Folketinget for at vedtage en lov på én dag.
Desuden vil jeg deltage i en række andre debatmøder om energi og klima for at påvirke så mange beslutningstagere, som muligt. Nogle af møderne har VedvarendeEnergi en andel i: Andre organiseres af Energinet.dk ; Klimarådet, Dansk Energi, CONCITO m.fl.
