Fremtiden i vore hænder

Hvordan bliver fremtiden for vores børnebørn, som skal leve i verden, når vi ikke længere er der til at passe på dem? Den bekymring går mange midaldrende og ældre med, og alt for mange af de unge fravælger at få børn af samme grund. Dét må vi tale om og ikke bare med tanker og følelser men også fantasi, som åbner for håb og muligheder trods rammer, der sikkert bliver sværere.
Klimaforandringerne og deres konsekvenser må mødes med fremtidsvisioner. Ikke dystopier, ej heller utopier, der kan afvises som eskapisme, men ‘thrutopia’-visioner. At tale sandt om, hvad vi risikerer, og åbne for samtalen om, hvad der kan hjælpe os og vores efterkommere igennem. Hvordan vi kan skabe en fremtid for os selv og vores børn og børnebørn også på langt sigt, om 2-3 generationer eller mere. Og fremfor alt: Hvad er der brug for at gøre NU?