Trashion Tøjbazar’ er en event, der sætter fokus på bæredygtighed og forbrug. En gruppe engagerede elever
på Aarhus Katedralskole vil i samarbejde med UngEnergi afholde en stor tøj-byttedag i september 2013.
Vi vil invitere alle ungdomsuddannelser i Aarhus og omegn til at deltage i eventen, og vi vil altså potentielt nå ud til eleverne på 15 uddannelsesinstitutioner.
Der vil op til tøj‐byttedagen blive arrangeret indsamling af tøj, sko og accessories på alle de ungdomsuddannelser i Aarhus og omegn, der ønsker at deltage i eventen. For hvert stykke tøj, de unge bidrager med, får de en kupon, som de kan ombytte til et andet stykke tøj på tøj-‐byttedagen.
’Trashion Tøjbazar’ bliver afholdt på Aarhus Katedralskole, men åbner dørene op for alle unge i Aarhus. Ved at inddrage og invitere unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner bliver det muligt at skabe
et bredt funderet fællesskab omkring tøjbytte-‐dagen. Dette er med til at understøtte UngEnergis budskab om, at bæredygtighed er for alle.