Den ny op startede afdeling af UngEnergi i Kolding ansøger om støtte til at kickstarte aktiviteter i byen under temaet ”Gør Kolding Grønnere”. Vores fokus vil være at skabe ideer til, og viden om, hvordan man dagligt kan leve mere bæredygtigt i Kolding.
Vi søger om støtte til to indsatser: et event i forbindelse med Kulturnatten i Kolding 2015 hvor fokus vil være på bæredygtighed og miljø bredt, og en op følgende ”solcellemobiloplader-workshop” med fokus på vedvarende energi.
Afrapportering fra Ungenergi Kolding
Først og fremmest vil vi fra UngEnergi gerne sige mange tak for støtten til vores grønne projekter. Det har muliggjort at vi har kunnet hive vores arrangementer op på et nyt niveau og har fået et rigtig godt fodfæste i Kolding Kommune.
Med jeres hjælp har vi udbredt vores ideer om en mere bæredygtig hverdag til Kolding Kulturnat, til Camp Get Closer på Syddansk Universitet og til Bæredygtig Jul event hvor over 30, primært studerende, mødte op og lavede solcelle mobilopladere og genbrugs julegaver, som for eksempel lamper af gamle flasker. Vi har kunnet nå ud til hele vores målgruppe, de 15-35-årige, igennem de initiativer i har muliggjort og vi mener at det har gjort en stor forskel for mange deltagere ved at konkretisere hvordan man kan opnå en mere bæredygtig levevis uden nødvendigvis at skulle ændre sin levevis markant.