Formålet med projektet er at bidrage til udarbejdelse af energihandlingsplaner for landsbyer i Viborg Kommunes landdistrikter, som ligger uden for et i fremtiden udbygget fjernvarmenet. Det drejer sig om ca. 30 landsbyer. Landsbyen skal tage initiativ til og arbejde aktivt med under udarbejdelsen af en sådan plan – enten med fokus på energibesparende tiltag eller på oprettelsen af fælles initiativer inden for vedvarende energi (solceller, solfangere, biomasseenergi, mm). Det vil være et krav, at landsbyen benytter sig af en uafhængig fagkonsulent under udarbejdelsen af planen.
Planen skal udover statusbeskrivelse også indeholde konkrete anvisninger med beskrivelser, budgetter, mv. samt have en ansvarshavende forening/gruppe til at gennemføre planen.
Projektet vil i et samarbejde med Viborg Kommune samt relevante aktører i kommunen udbrede kendskabet til vedvarende energi og mulighederne for at anvende vedvarende energi i landdistrikterne.
Der søges om 7x 5000 kr. til 7 Workshops.