Os Om Havet

Os Om Havet ønsker at sætte fokus på den stigende forringelse af havmiljøet, samt at forbedre de danske havmiljøer og bidrage til den internationale forståelse af distribuering af affald. Derfor engagerer vi frivillige ildsjæle, både dykkere og ikke-dykkere, i kampen mod affald i havmiljøet.

Dette gør vi ved at afholde events ved forskellige lokationer i Danmark, som har til formål at samle og sortere affald fra over- og under vandet. Herudover afholder vi foredrag, hvor vi formidler om affaldsproblematikken og illustrerer, at man kan integrere miljøforbedrende aktiviteter i sin hverdag.