Mixtery ApS: Bæredygtig løsning til fortynding af lægemidler i sundhedssektoren

Ifølge Lægemiddelstyrelsen skal mere end 30% af alle lægemidler til injektion fortyndes inden anvendelse. I dag leveres et lægemiddel og en fortyndingsvæske i to separate beholdere, hvilket indebærer, at fortyndingsvæsken skal overføres til lægemidlets hætteglas ved brug af engangsudstyr. Denne proces belastede miljøet med mere end 97.000 tons affald på verdensplan i 2022 og en tilsvarende udledning af mere end 817.000 tons CO2-ækvivalenter fra produktion, fragt og forbrænding af det brugte engangsudstyr. Derudover øger processen risikoen for utilsigtede hændelser, som kostede det globale sundhedsvæsen mere end 130 mia. USD i 2022, samt er enormt tidskrævende for sundhedspersonalet, da det i gennemsnit tager 4 minutter at fortynde ét lægemiddel til injektion.
Formålet med dette projekt er at udvikle og teste en innovativ indsats, som monteres på standard hætteglas, så man kan adskille og efterfølgende blande et lægemiddel og en fortyndingsvæske i et integreret system