Landsforeningen Økologisk Byggeri

LØBs inspirationstur til det sydlige grænseområde 17.-18. september 2016

Turens 30 deltagere mødtes i Kolding og herefter gik det sydpå i tætpakkede privatbiler. Første stop var Artefact i nærheden af Glücksborg, et forsøgscenter og en oplevelsespark for alternativ energi. Herefter besøgte vi Uwe Voigt, der er en erfaren bygherre i lerbyg, vi så hans værksted og showroom og besøgte et af de enfamiliehuse, han har bygget. Mens mørket faldt på kørte vi gennem ”sort-sol-land”, fandt tilbage over grænsen og frem til Ari i Rudbøl, hvor vi skulle overnatte. Og Ari serverede gæstfrit den helt store og skønne vegetarmiddag af egen avl. Næste dag så vi hende og Jimmys gård i dagslys og nød især de 70 larmende ænder med hver deres personlighed. Aris hjertebørn. Så gik det nordpå til Dorthe Mandrups specielle stråbygning, som om kort tid står færdig som det nye Vadehavscenter i Vester Vedsted. Og videre ud af ebbevejen til Mandø. Efter frokost tilbage til Jylland, hvor vi afsluttede turen med en rundvisning og honningkager i Christiansfelt.

Som altid en skøn og lærerig tur, der gav mange kontakter. Her følger lidt mere om de enkelte steder vi besøgte. Artefact http://www.artefact.de/da/index.htm Det var en gammel drøm, der gik i opfyldelse med besøget. Her er der så meget, at det er vanskeligt at beskrive og nå at opleve på en enkelt besøg. Vi blev alle imponeret over deres byggeri hvor buer og kupler er brugt som styrke i harmoniske byggerier. Både brændte sten og soltørrede sten er brugt. Der er også eksperimenteret med forskellige isolationsformer, hvor den mest overraskende var brug af glasflasker i et gulv. Forsøgene har til opgave at skaffe ny viden, men også at revitalisere gammel viden. Man går globalt til værks for at nå i mål med byggeprojekterne, men også på andre måder. Forsøget med at bruge søgræs til isolering viste, at søgræs skal være meget tørt inden det lægges op ellers formulder det og forsvinder. Søgræs som isolering kendes på Læsø som tang-tage. Bygningerne anvendes til kurser, men man kan også komme og leje sig ind og derved få tid til mere indsigt i alle de spændende projekter. Der eksperimenteres meget med energiforsyning. Der er solceller og solfangere overalt. Flere af os afprøvede en pedalpumpe til vand. Den sprøjtede ud i et vandhul. Solovnen gjorde også indtryk på mange. En parabol sender koncentrerede solstråler op i bunden af en gryde som stod i en lille niche i en lille murstensvæg. Herved undgik man det skarpe sollys, når man kokkerede. Der var automatik til at holde fokus på gryden. Flere lyttede opmærksomt på gennemgangen af deres kompostering, hvor der blev tilsat trækul. Den store overflade i godt trækul både holder på vandet, men giver også rum for det liv, der omsætter materialet. Den globale dimension så vi også da gik gennem det afrikanske rum. Her forsøgte man at genskabe klima og stemning i Afrika. Her blev holdt kurser for unge, der er på vej til et ophold i Afrika. (Mit eget byggeprojekt i Afrika kan ses her www.moshi.hundslev.dk.)

Næste besøg var et hus i Niesgrau bygget i 2002, en trækonstruktion med brædder udvendigt og lerpuds indvendigt på træfiberplader. Væggene var bygget op med varmeslanger, som vi kender fra gulvvarme. Det var et stort hus og mange fine detaljer og meget gedigent udført. Byggeriet bar præg af gennemført professionelt håndværk. Varmekilden var en form for masseovn, men røgkanalerne var i en lang vandret varmebænk og ikke i siderne, som vi kender fra eks. www.finskemasseovne.dk.

Det næste besøg var hos Uwe som har bygget huset: Besøg hos LehmBauTec v/ Uwe Voigt Ud over, at der blev serveret kaffe og god kage fik vi indblik i teknikkerne bag både nybyggeri og sanering med lerbyg- metoder. Firmaet har fundet frem til muligheder for at bygge med bæredygtige materialer til rimelige priser ved at kombinere traditionelle, velafprøvede materialer/metoder med tidsbesparende teknikker og præ- fabrikerede materialer, som de delvist selv fremstiller. Særlig fokus var på brug og opsætning af væg- varme: – fordele for indeklima – lave fremløbstemperatur – opsætning i ler- puds – velegnet både til sanering og nybyggeri En anden interessant løsning er deres “svømmende” gulvopbygning med en effektiv afkobling af lyd- overførelsen af især trin-lyd, som er et problem ved træbjælke-etage-dæk ved hjælp af en sand- fyldt pap- celler i bikube- form mellem træfiber- pladder. Også her var stedet meget mere interessant end der var tid til at gennemgå i dybden. Vi må håbe på muligheden for en løbende udveksling omkring konkrete opgaver og løsninger 🙂

Mandø Det nye Vadehavscenter er forsinket, og som følge deraf omkranset med højt hegn. Vi fik dog et glimt af de fantastiske stråtage. Som alternativ havde jeg bestilt en rundvisning på Mandø med efterfølgende frokost bestående af lokale råvarer. Der var ebbe da vi kom og køreturen til øen var en oplevelse i sig selv. Under rundvisningen, som selvfølgelig drejede sig mest om bygningskulturen, fik vi også et indblik i Mandø’s historie. Et skipperhjem fra 1800-tallet er omdannet til et lille museum. Det var sådan at ”i gamle dage” var mændene væk i lange perioder, de søgte hyre hos de mere velhavende kaptajner på de større øer, bl.a. Fanø og Rømø og endda i Hamborg. Man var hvalfangere, ikke kun mandø-boerne, men også folk fra alle de andre øer i Vadehavet. Der er ikke så mange velbevarede huse tilbage, men Velux ejer en del og har investeret i bygningsbevaring.

Christiansfeld Her blev vi modtaget af en byens guide, der fortalte levede om byens ide og grundlæggelse i 1744. Byen blev i 2016 udnævnt som det 7. verdensarvssted i Danmark under Unesco, som en at meste velbevarede religiøse byer på verdensplan. Byen fremstår i dag som den var planlagt af brødremenigheden, uden at der er foretaget ændringer af den grundlæggede by-struktur. Byen består af 2 ligeværdige hovedgader, nemlig en brødre – og en søstregade. Midt i byen ligger kirkepladen som en grøn græsplæne. På pladsen er der er placeret en stor fontæne med en brønd, der lader vandet løbe ud i de fire verdenshjørne. Mod vest ligger brødremenighedens Kirke eller Salshuset. Salshuset blev opført ved byens centrale og grønne kirkeplads og netop denne placering sammen med bygningens størrelse og arkitektur giver kirken status som byens hovedbygning. Der er plads til 1000 mennesker i kirken. Bygningen er under restaurering for tiden og var lukket for besøgende. På kirkepladsens nordre side ligger Søstrehuset, der blev opført i 1776 og på 4000 m2. Der er siden udført flere tilbygninger. Huset blev beboet af menighedens ugifte kvinder og havde desuden en stor kostskole for piger. Søstrehusets hovedbygning har en meget central plads med sin symmetriske beliggenhed på den nordlige side af kirkepladsen. Bygningen afslutter kirkepladsen og er her den største og mest markante bygning efter Salshuset (kirken). Den fornemme beliggenhed vidner om Søstrenes betydning i menigheden. Huset var oprindelig indrettet med stuer, værksteder, sovesal i tagetagen og på 1. etage en kor-sal, der er byens næststørste rum og bruges af menigheden som kirkesal om vinteren. Bag ved bygningskomplekset ligger der et gårdanlæg i tilknytning søstrehuset. Baghusene blev brugt som værksteder til systuer, væverier og lignende funktioner. Bygningen bruges i dag til informationscenter for Christiansfeld og udstillinger om brødremenigheden. Den gamle kirkesal bruges til møder og koncerter. Bygningen blev restaureret i 2015, efter en million-donation fra AP Møller fonden. Den er meget nænsomt istandsat. Det oprindelige interiør er bevaret, dog ikke inventaret. Samtidig er der i huset bygget moderne faciliteter som elevator og nye toiletter, der opfylder handicap regler. Til istandsættelsen er der brugt materialer, der kunne anvendes i et godt økologisk byggeri. Der er brugt den gamle type af kalkmørtel til vægpuds og overflader er behandlet med kalk eller limfarver. Træværk er behandlet med linoliemaling, mange af dørene fremstår i den oprindelig maling, De gamle gulve er udskiftet efter mange års slitage. Gulvene er udlagt i samme mønster og længder som oprindeligt. Gulvene er behandlet med kalk og sæbe. Rengøringen udføres ved at strø dem med fint strandsand, – en gammel metode til at holde de lyse gulve rene. Søstrehuset er et genbesøg værd for at kommer længere ned i den religiøse del af historien om Brødremenighedes liv i Christianfeld.