Klimahelten er et nyudviklet mærke Næsbycentret gerne vil kunne udbyde til de gæstende spejdere, først på sommerlejr inden evaluering om udbredelse.
Der er ønske om, at sætte fokus på hvor meget CO2 vores mad udleder og give spejderne motivation og inspiration til grønnere måltider. Dette vil vi gøre gennem dels at sætte CO2 forbrug på madbestillingen, men for at få mærket skal det være et fokuspunkt at nedsætte aftrykket og spise mindre kød.
Opfølgning på projektet der er støttet af Miljø- og energifonden.
Støttebeløbet fra miljø- og energifonden er blevet benyttet til at udvikle mærket klimahelten,
som har til formål at gøre spejderne på Næsbycentret mere opmærksomme på hvor meget
CO2 deres madvarer udleder, og samtidig give spejderne en motivation og inspiration til
grønnere måltider.
Konkret er det gjort ved at designe et mærke “klimahelten”, hvor spejderne skal spise
vegetarisk i tre dage på deres sommerlejr. Støttebeløbet er benyttet til at få trykt selve
mærket som spejderne kan få på uniformen og til tryk af kogebogen, som skal fungere som
inspiration til hvordan vegetariske måltider laves over bål. Samtidig er der udviklet en liste,
som spejdergrupperne kan bruge når de bestiller madvarer, som viser hvor meget de
enkelte madvarer udleder. På den måde kan eksempelvis oksekød og linser sammenlignes –
og vi håber at dette vil medvirke til at der omprioriteres når der handles.
Sidste sommer forsøgte vi at se hvordan spejderne tog imod projektet. På det tidspunkt var
kogebogen ikke trykt. Spejderne tog godt imod det, og flere endte med at forsøge sig med
mærket. Det var meget spændende at se hvor mange der fik opmærksomhed på
madvarernes udledninger og hvordan de tacklede det at spise vegetarisk i tre dage. En ting
der gik igen var frygten for ikke at forblive og få følelsen af at være mæt. Derfor er vi nu
endnu mere spændte på at se hvor mange der vil tage mærket, nu hvor en kogebog kan
hjælpe dem gennem dagens måltider.

