Foreningen Thy Alive

Alive Festivals bæredygtighedsdivision ønsker at blive klogere på, hvordan festivalen imødekommer et mere bæredygtigt energi- og elforbrug samt hvordan de på festivalpladsen kan spare på forbruget bedst muligt. Vi har primo 2023 fået ekstern hjælp af Thybo & Co. til at lave et idékatalog med forslag til løsninger, der gør festivalen mere bæredygtig. Idékataloget opdeler forslagene i tre kategorier: Større andel af vedvarende energi, mindre forbrug af energi, og klimakompensation.
Alives division af unge bæredygtighedsforkæmpere vil derfor arbejde målrettet med at omstrukturere festivalen til at blive mere grøn på energi- og elforbrug. I sin helhed handler det om at festivalen ønsker at være et forbillede for unge om, hvordan man på en realistisk måde og med få midler kan gå i denne retning. Vi vil skabe en festival, der er bevidst og går fremad i kampen mod en grønnere fremtid.