De Flydende Haver IVS vil med dette pilotprojekt vise om den bæredygtige dyrkningsform, Aquaponics, er økonomisk rentabel i Danmark og således være et attraktivt alternativ til den konventionelle fødevareproduktion på friland og i væksthuse. Dyrkningsformen er udbredt i bl.a. Amerika, hvorfor vi har en forventning om at dette kan tilpasses til danske forhold.
Til dette vil vi bygge et 270m2 stort bæredygtigt væksthus, hvor vi vil anvende kompostering af lokal træflis som vores vedvarende varmekilde. Ved at bruge træflis til kompostering opnår vi en stabil temperatur i væksthuset året rundt, samtidigt med at træflisen efter kompostering bliver til værdifuld kompostjord. Selve væksthuset bliver beklædt af en unik tyskproduceret drivhusdug, der minimere varmetabet med op til 95%. Dugen er lavet af polyethylene og har således store miljø og økonomiske fordele i forhold til konventionelle væksthuse af glas.
