Danmarks Tekniske Universitet

Samfundets mange udfordringer for at blive bæredygtigt kræver en gennemgribende udvikling af en lang række teknologier.

Sustain konferencen på DTU er en årligt tilbagevendende konference om bæredygtig teknologi, hvor forskere og folk fra industrien mødes for at lære om de nyeste fremskridt inden for dette meget brede emne og diskutere de bedste veje frem til nye løsninger der kan skabe et mere bæredygtigt samfund. Målet med konference n er at skabe et samlingspunkt i Danmark der årligt giver forskere og erhvervsliv en mulighed for at mødes og opdatere hinanden på mulighederne og udviklingen indenfor de mest kritiske teknologier der bliver nødvendige i fremtidens bæredygtige samfund. Mange af disse mulige teknologier er mere forskningsaktiviteter end forretningsmuligheder på deres nuværende stadie og mange forskere er endnu ikke opmærksomme på hvordan vi må forvente at al teknologi i fremtiden skal tage højde for bæredygtighed via f.eks. livs cyklus analyser.

Et at konferencens mål er dermed også at konferencen er inkluderende og inviterende for forskere og erhvervsfolk der ikke umiddelbart ser bæredygtighed som en integreret del af deres virke, men forhåbentlig via konferencen kan blive inspireret til at tage den vinkel med i deres arbejde fremover. Konferencen har dermed også et langt mere forskningsorienteret end forretningsmæssigt perspektiv.