Luft er en livsbetingelse ikke kun for os, men for alt liv på jorden. Dårlig luftkvalitet berører alle og forringer menneskers livskvalitet og giver økonomiske tab.
Der er stigende fokus på de sundhedsmæssige konsekvenser af udledningen af partikler. Udledningen skyldes især brændeovne og dieselpartikler fra transport. Øget brug af brændeovne har bidraget til en markant stigning i PAH-udledningen i perioden fra 1990 til i dag. I 2015 udgjorde udledningen af PAH fra forbrænding af træ i husholdningerne omkring 70 % af den samlede PAH-udledning.
Carbon Track and Trace har udviklet en prototype baseret på NASA EOSDIS remote sensing teknologi omkring at analysere luftforurening ved hjælp af IR-optagelser.