Foreningen Repair Café Danmark søger støtte til projektet “PC Redningstjenesten”. Når Windows 10-supporten ophører til oktober, står tusindvis af fungerende computere i fare for at blive kasseret. Med jeres støtte kan vores frivillige fixere hjælpe borgere – ikke mindst dem med begrænsede økonomiske ressourcer – med at forlænge levetiden på deres computere.
Projektets målsætning:
- Mindske elektronikaffald og spare C02 og ressourcer
- Forebygge digital ulighed
- Styrke borgernes digitale- og gør-det-selv-kompetencer
- Bidrage til EU’s mål om teknologisk uafhængighed


