Kalleballebyg er en virksomhed, som har over 20 års erfaring i at bygge med biogene byggematerialer. Vi brænder for at realisere den grønne omstilling i byggesektoren, som i dag står for mere end 20% af Danmarks totale udledning af drivhusgasser, samt omkring 30% af vores samlede affaldsproduktion (til sammenligning står de samlede danske husholdninger for under 10% af Danmarks drivhusgasudledning).
I de sidste 2 år har vi nørdet med at udvikle en produktionslinje til produktion af vægge, loft og gulv til bygningskonstruktioner. Man kan besøge “kalleballebyg” på facebook, hvis man vi se nærmere.
Vores vægmoduler består kort fortalt af et træskelet med halm som isoleringsmateriale og 5 cm lerpuds. Vores kombination af halm, træ og ler giver samlet et solidt, holdbart, fugtsikkert og brandsikkert produkt. Samtidig har vi nu udviklet en produktionslinje, hvor der i den samlede produktions- og transportproces hives mere CO2 ud af atmosfæren, end produktionen bidrager med. Et hus bygget med vores teknikker sparer således naturen for ca. 200 tons kuldioxid.
Vi er nu gået i gang med arbejdet med at udvikle en speciel sav til halmballer.
