Papirværk – Bæredygtige kort af papiraffald

STAIT producerer bæredygtige kort, der gives som vedhæng til en blomst, vin eller gave. Vores kort er bearbejdet af 100% genanvendt papiraffald, som vi har indsamlet fra affaldsspande hos vore samarbejdspartnere, herunder virksomheder, skoler, børnehaver og organisationer (pt. primært i Odense).

Klassisk fabriksproduceret papir bliver blandt andet produceret af cellulose (træfibre), der kommer fra træer. Det vil sige, at man har fældet skovområder i Danmark og andre steder i Europa for at producere tons af papir, der bliver produceret hver dag. Det gør vi noget ved. Derfor er vores papir (bæredygtige kort) produceret med tanke for FN’s verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Vi fælder ingen træer. Tilsætter ingen kemikalier, men bearbejder vores produkter af 100% genanvendt papiraffald, indsamlet på skoler og i virksomheder.

Efter at have eksisteret i 3,5 måneder sælger vi vores bæredygtige kort i fire udvalgte butikker i Odense. Vi har stille og roligt gang i salg via webshop (www.stait.dk) og flere virksomheder åbner op for samarbejde, dels i form af at de gerne vil donere deres papiraffald til STAIT og dels at de ønsker køb af fx 1000 kort til deres medarbejdere i forbindelse med jule- og sommerhilsner og andre store begivenheder. Herefter producerer vi de ønskede kort af virksomhedens eget papiraffald, hvilket gør virksomheden mere bæredygtig; De genanvender deres papiraffald og endda til glæde for medarbejderne selv, når de modtager en gave til jul og med et vedhæftet bæredygtigt kort af virksomhedens eget papiraffald. Trods vores kort er unikke og håndlavede muliggør en af vores samarbejdspartnere at printe en standardtekst på fx 1000 kort ad gangen, så virksomheder kan få en standard-hilsen på hvert kort.

Papirværk (Stait)
Papirværk (Stait)