Konferencer om uranbrydning i Grønland

Vi ønsker at afholde to konferencer – i Nuuk d. 22. marts og i København d. 25. marts 2014 med deltagelse af kapaciteter fra ind- og udland, som kan belyse konsekvenserne af uranindvinding i Grønland – bl.a. deltager Helen Caldicott, Australien, Cindy Vestergaard, DIIS/DK og Jan Willem Storm van Leeuwen,
Holland. Vi inviterer desuden udenrigsminister Holger K. Nielsen og Grønlands minister for råstoffer m.v.
Jens Erik Kirkegaard. Vi finder ikke, at de miljø- og sikkerhedsmæssige følger af uranindvindingen blev
tilstrækkeligt belyst forud for ophævelsen af den såkaldte uran-nul-tolerancepolitik fra 1988.
Med beslutningen herom tog det grønlandske parlament Inatsisartut i oktober 2013 et vigtigt skridt hen
imod udvinding og eksport af uran. Arrangører af konferencerne er Avataq, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og NOAH Friends of the Earth Denmark.