Støttekreds

Mange bække små

 

Miljø- og energifonden har en fast støttekreds, som med et årligt støttebeløb på 200 kr. sikrer at vi forsat kan være godkendt efter ligningslovens §8a. 

Denne godkendelse forudsætter at vi hvert år skal have mindst 100 årlige donationer af 200 kr. hvilket er et krav fra Skat. Vi bruger lige nu mange penge og meget tid på at skaffe de 100 donationer, derfor ville det være en meget stor hjælp at få flere faste medlemmer af støttekredsen, så vi kan fokusere på at hjælpe vores ansøgere.  

Hver eneste donation fra støttekredsen gør en forskel og går ubeskåret til vores ansøgere.  

 

Hvordan bliver jeg medlem af fondens støttekreds?

For at blive fast støttekredsmedlem, skal du skrive til sekretæren på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og tilmelde dig. Beløbet er selvfølgelig fradragsberettiget hvis vi modtager dit CPR eller CVR nummer.

Du kan også indbetale de 200 kr. via mobilepay på 886100 og skriv "støttekreds" i tekstfeltet samt en mailadresse, så vi har mulighed for at kontakte dig. 

Som støttekredsmedlem modtager du tre nyhedsbreve om året, hvor du kan læse om nogle af de mange gode projekter som du selv er med til at støtte. Du kan altid opsige medlemskabet igen ved at skrive til os.  

Husk at der altid er mulighed for bare at støtte med en enkelt donation på 200 kr. hvis dette er ønsket.