Vi deler over 300.000 kr. ud hvert år, og vi arbejder selv frivilligt

I øvrigt skal du vide at vi fire i bestyrelsen for fonden arbejder uden honorar.
Vi tror på den grønne omstilling, og vi sætter en ære i at holde omkostningerne for fondens drift nede.

Indtægterne til fonden kommer i dag via overskuddet fra en udlejningsejendom på Trøjborg i Aarhus – og fremover forhåbentligt også fra de mange miljø- og klimainteresserede der vælger at støtte os med bidrag eller arv.

Ud over at læse og behandle ansøgninger hver anden måned, tager fondens bestyrelse på inspirationsture, hvor vi besøger nogle af de mange støttede projekter og hører om både udfordringer og resultater. Nedenfor et foto at en tur til Friland, hvor vi ser på halmelementfabrikken og de indkøbte maskiner som støtten er gået til.