Arv og testamente

Fordele for klimaet, dig og måske dine arvinger

Hvis du ønsker at give en testamentegave til Miljø- og energifonden får du følgende fordele:

  • Du støtter miljøet og klimaet gennem fondens arbejde for at skabe grøn omstilling
  • Du kan få tilskud til oprettelse af dit testamente.
  • Du kan måske spare dine nærmeste for arveafgift og give en ekstra gave ved at bruge 30 % -løsningen.

30 procent-løsningen kan sikre mere til dine arvinger og miljøet

  • 30 procent-løsningen er en specifik ordning til fordeling af arven mellem arvinger og velgørende formål.
  • Løsningen kan være relevant, hvis du ikke har ægtefælle og børn, og i stedet vil betænke en god sag samt dine søskende, niecer, fætre og kusiner, eller personer, du ikke er i familie med, som skal betale 36,25 % i arveafgift.
  • Det kan i mange tilfælde være en økonomisk fordel for både arvinger og Miljø- og energifonden.

Hvis jeg vil testamentere arv til fonden

På hjemmesiden Det Gode testamente kan du læse mere om, hvordan du kan give en del af din arv til velgørenhed. Under Miljø- og energifonden kan du læse om, hvordan vi sikrer at din arv går til at støtte miljø- og klimaprojekter der gør en forskel. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til fondens sekretær på 2855906

Miljø- og energifonden af 2005 er stiftet med det formål at yde støtte til udbredelse og fremme af vedvarende energiformer